Kirsten Esbjerg bliver vores nye præst
15 ville være præst i Reerslev
Ikke mindre end 15 ansøgere havde lagt billet ind på den opslåede præstestilling i Finderup-Reerslev Pastorat. Den store interessen for at blive sognepræst i Reerslev kom da også som en positiv overraskelse, siger Kurt Løjesbjerg, som er formand for menighedsrådet i Reerslev.
|
|||||||||
Kirsten Esbjerg er allerede et kendt ansigt i Reerslev
Siden Kirsten i 2007 blev ordineret til sognepræst, for at vikariere i Reerslev og Buerup under Dorte Thomsens barselsorlov, har hun desuden høstet erfaringer som konstitueret sognepræst i Tersløse-Skellebjerg-Niløse pastorat og i Årby Sogn. Det sidste halve år har hun vikarieret i Buerup og Reerslev. Kirsten er 48 år og p.t. bosat i Hørve omgivet af familie og gode venner. Når hun lægger præstekjolen, bruger hun især musikken og naturen som åndehuller og inspirationskilder. Kirsten kommer i øvrigt med en særdeles alsidig baggrund i bagagen: Derudover har hun haft masser af frivilligt kirkeligt arbejde, bl.a. været en del af Sct. Nicolai Tjenesten under kirkens korshær i 27 år. Dette arbejde har givet hende en indsigt i menneskelivet, som hun ikke vil være foruden. Udover det kirkelige arbejde, arbejder hun som eksamenscoach og underviser virksomheder i at bruge samtalen som et værktøj til et godt samarbejde. |
|||||||||
I Reerslev er Kirsten kendt som en stilfærdig og arbejdsom præst med begge ben på jorden, og som initiativrig forkynder for alle aldersgrupper. Hun er glad for den opbakning, hun har oplevet i Reerslev og lægger ikke skjul på, at hendes hjerte og sjæl hele tiden har været i Reerslev og at hun glæder sig til at skulle have sit daglige virke som fastansat præst. Om det at flytte teltpælene til Reerslev siger hun: ”hvis man skal være præst med sjælen i Reerslev, skal man også bo der”. Og at Kirsten vil lægge hele sin sjæl i præstegerningen er der ingen tvivl om. Hun er meget bevidst om at bevare kirkens lokale identitet med veksling mellem traditionelle højmesser, temagudstjenester og arrangementer på et niveau som et lille sogn magter. Blandt nogle at de vigtigste opgaver, nævner Kirsten, at hun gerne vil have et øget samarbejde med skolen, samt gøre den mentale afstand mellem kirken og præstegården mindre. |
|||||||||