Musik for alle pengene

Musik for alle pengene

Der var musik for alle pengene ved årets musikalske højdepunkt i Finderup Kirke.

De som tirsdag aften havde valgt at tilbringe en god times tid i Finderup Kirke i selskab med de 3 professionelle musikere Søren Johannsen, Nikolaj Viltoft og Kristian Noe, fik  en rigtig god musikoplevelse.

Nikolaj Viltoft indledte koncerten med et stærkt solonummer: ”Te Deum” af Charpentier – den iørefaldende melodi, der især kendes som indledningsmelodien for Eurovisions TV-udsendelserne. Dermed var koncerten skudt i gang, og vi bevægede os gennem et meget afvekslende program bestående af udvalgte numre af Händel, Bach, Carl Nielsen, Thorvald Hansen, Joy Webb, Peter Graham og Joseph Horowitz.

Undervejs sørgede Nikolaj på sin muntre og humoristiske facon for introduktion af de enkelte numre, hvoraf et par af aftenens højdepunkter kan nævnes. Søren, som er en ren troldmand ved et orgel, udfordrede kirkeorglet med Johan Sebastian Bachs ”Toccata og fuga i d-mol”.  Kristian gav det stemningsfyldte nummer: ”Jesus bleibet meine Freude” solo på trompet, og Nikolaj spillede Bachs ”Præludium i D-dur”.

Orgel og to trompeter i kirkerummets akkustik er en både dramatisk, stærkt og smuk kombination og at trioen kommunikerer godt med hinanden gennem musikken, er indlysende og hørligt.

Koncerten sluttede med et ekstranummer: ”What a Wonderful World”, og publikum kvitterede med stående klapsalver, hvorefter Nikolaj kvitterede med ordene: ”Tak fordi I kom – og blev, I har været et fantastisk publikum”.

Arrangementet var tilrettelagt i et samarbejde mellem menighedsrådene i Finderup og Reerslev – jo, vi kan godt være med herude på landet.

-vkp

Fra venstre – Nikolaj Viltoft, Søren Johannsen og Kristian Noe.
Fotos © Viggo K. Pedersen