Om Kirken

Reerslev Kirke
Tranemosevej 2 B, Reerslev, Ruds Vedby

 

Reerslev sogn er en del af Finderup-Reerslev Pastorat, som hører under Kalundborg Provsti i Roskilde Stift.

Reerslev Kirke ligger i landsbyens udkant på en skrånende højning, der mod sydøst falder brat mod en tidligere mølledam og å.
Den ældste del af kirken er skibet og en del af koret, opført i romansk stil og dermed i den romanske periode fra 1100-tallet.
I senmiddelalderen er koret forlænget, og tårn og våbenhus er bygget til.
Derefter er nordkapellet og til sidst sakristiet bygget.

Kirkens tilhørsforhold
Reerslev Kirke har haft forskellige tilhørsforhold gennem tiden.
I 1362 stadfæstede Roskilde-bispen et mageskifte med Sorø Kloster, og indtil 1673 var patronatsretten kongelig.
Herefter fik ejeren af Kattrup Gods skøde på retten indtil 1704, hvor den gik tilbage til kongen, Frederik IV.
Der udgik i 1710 en kongelig befaling om, at rettighederne skulle stilles til auktion sammen med en del af kongens andre kirker.
Højstbydende på auktionen var ejeren af Vedbygård, hvorunder Reerslev Kirke hørte indtil den overgik til selveje i 1915.
Koret er smykket med en særpræget komposition af blændinger, men de ni kamtakker stammer først fra restaureringen i 1860.
Omkring 1400 har først koret og dernæst skibet fået hvælv.

 

Syddøren er bevaret på sin oprindelige plads, og den tilmurede norddør står som en niche under et vindue.

Nordkapellet indeholdt en mørk kælder med en åben begravelse, hvor kister med præster og deres familie var nedsat.
Allerede i 1814 blev lemmen over den åbne begravelse betegnet som skrøbelig og farlig. I 1848 var lemmen “skudt til” og kisterne hensat i jorden. Der var lagt stengulv, og “præsternes kapel” var inddraget til menigheden.

Altertavlen, som tidligere var påmalet årstallet 1625, har den almindelige arkitektoniske opbygning for den tid.
Maleriet i storstykket forestiller Kristus i Getsemane, og er malet af C.A.Kølle. Det blev indsat i 1860 til erstatning for det oprindelige maleri, som forestillede Kristus på korset, og var malet af den polsk fødte maler Bartholomæus Paproczsky.
Det var stærkt medtaget og er nu deponeret på National-
museet.

 

Alterbordet, der er muret af tegl, skjules af en fyrre-
træskasse med reliefskåret årstal 1562 og et nyt rødt alterklæde.

Altersølvet, bestående af kalk, disk og oblatæske udført af Johan Kongsbach i 1773, er kun fremme ved gudstjenester.

I 2008 blev nordkapellet indrettet som kirkecafé.
Kirkebænkene er nu erstattet af cafémøbler og rummet er anvendelig til mange forskellige kirkelige arrangementer.
Prædikestolen fra 1629 har fire fag med fremstilling af evangelisterne Mattæus, Johannes, Markus og Lukas.
Mellem dem er kvindelige dydehermer, der holder bog, sværd, kors, anker, fugl og brudt søjle for retfærd, tro, håb og styrke.
På prædikestolen er indskåret initialer og årstal for præsterne Lauritz Olufsen: I.O. 1629 og Knud Hansen: KHS 1688 jfr. præsterækketavlen.

 

Orglet, der er bygget af I.Starup & Søn i 1971, er af standardtype med et manual med fire stemmer. Det erstattede et orgel bygget i 1891, som oprindelig var til Struer Kirke, men blev opstillet i Reerslev Kirke i 1925, og som nu er i privateje.

Et korbuekrucifiks fra 1400-1450, nu uden hoved
og arme, blev fundet snavset og i dårlig stand på kirkens loft i 1967.
Det er nu konserveret og deponeret på Nationalmuseet.

 

De barokformede lysekroner er skænket kirken i 1921 og i 1966.

Præsterækketavlen går tilbage til 1517 til Christoffer Hansson, men allerede i 1496 kendes navnet på sogne-
præsten, Jep Laurenssøn.
Kirkegården har bevaret sine gamle grænser, idet en assistenskirkegård blev anlagt i 1873 på jord, som til dels tilhørte præstegården. Den romanske døbefont
af granit er smykket med fladbuede arkader og stod tindtil 1860 i nordkapellet.
Dåbsfadene af messing er fra 1860 iflg. en messingplade, der er påloddet under bunden.
Flyvergravstedet
Ud for døren til våbenhuset ses flyvergravstedet, hvor 5 unge engelske flyvere ligger begravet efter at være skudt ned over Taagerup i 1943.
Kirkeklokkerne
Den store klokke er støbt i 1657, men fik i 1825 en revne,
da otte husmænd ringede over et lig. Husmændene skulle selv erstatte skaden ifølge Stiftsøvrigheden. Klokken blev omstøbt i 1860 og igen i 1915 for at forskønne dens klang ved kirkens overgang til selveje. Den mindste af kirkens to klokker er registreret allerede i 1528 i forbindelse med klokkeskatten. Klokken var revnet i 1810 og blev omstøbt i 1860.

 

Præstegården
Den første omtale af Reerslev Præstegård, findes i kancelliets brevbøger, hvoraf det fremgår at præstegården brændte  i 1643. Det lykkedes dog sognepræsten at indsamle midler til genopførelse af præstegården, men desværre brændte præstegården atter pinsemorgen 1833.
Tidligere lå præstegården tæt ved kirken, hvor der nu er parkeringsplads, men efter branden i 1833 blev opført en ny præstegård med den nuværende placering lidt nord for kirken.
Hovedbygningen er den oprindelige fra 1835 medens avlsbygningerne i 1933 blev revet ned og erstattet af de nuværende.

Bogen om Reerslev Kirke
I 2008 udgav menighedsrådet en bog om Reerslev Kirke. Bogen beskriver kirkens historie i tekst og billeder fra  fortid og nutid – en god gaveidé til tilflyttere og folk med rødder i Reerslev Sogn.
Bogen koster 100 kr. (+ evt. forsendelse)
Bestil bogen her:bogen@reerslevkirke.dk