Mindehøjtidelighed ved flyvergraven

Under 2. Verdenskrig nedstyrtede ca. 300 fly over Danmark, besætningen udgjorde omkring 1200 mand hvoraf størsteparten er registreret som omkomne.  

Natten mellem den 28. og 29 april 1943 havde havde flere hundrede allierede fly fra Royal Airforce nedkastet miner i danske farvande, for at genere den tyske søtrafik, mange af dem nåede aldrig tilbage til England. 11 fly blev denne nat nedskudt over dansk  luftrum, en af dem var en 4-motores Stirling bombemaskine som blev skudt ned af en tysk jagermaskine over Tågerup.

Ved nedstyrtningen blev 2 besætningsmedlemmer slynget ud af maskinen, de blev af tyskerne begravet på Bispebjerg Kirkegård.
Efter krigen foranstaltede danske myndigheder en opgravning på nedstyrtningsstedet i Tågerup. Her fandt man rester af de andre fem dræbte besætningsmedlemmer.

Menighedsrådet i Reerslev stillede et gravsted på den gamle kirkegård til rådighed, og den 15. april 1946 fik de en officiel begravelse i en fælles kiste.


Mindehøjtidelighed ved flyvergraven
Søndag den  28. april havde Reerslev Menighedsråd arrangeret en mindehøjtidelighed i anledning af 70-året for nedskydning af  et engelsk fly over Tågerup, hvorved flyets 7 besætningsmedlemmer omkom.
Ole Buk taler ved RAF-graven
Mindehøjtideligheden begyndte ved RAF-graven på Reerslev Kirkegård, med kransenedlæggelse, taler og mindeord – som af hensyn til de udenlandske gæster foregik på engelsk.

Under ceremonien stod soldater fra Flyver Hjemmeværnet æresvagt, og blandt talerne var den engelske forsvarsattaché Lt. Colonel Gordon Fotheringham, Ole Buk som repræsentant for menighedsrådet, og James Traynor der er nevø til en af de omkomne besætningsmedlemmer og som sammen med flere familiemedlemmer havde gjort rejsen fra Scotland til Danmark.

 

Ved ceremonien deltog desuden flere menighedsrådsmedlemmer, konstitueret sognepræst Lissi Aastrup Andersen, og flere lokale borgere, hvoraf enkelte havde en alder som satte dem i stand til at fortælle øjenvidneberetninger om den skæbnesvangre nat i 1943.

Som et særligt stemningsfyldt indslag havde menighedsrådet allieret sig med den sækkepibespillende præst Bente Viuf som til daglig er sygehuspræst i Slagelse, hun spillede ”Amazing Grace” ved graven i Reerslev og i mindelunden i Tågerup.

Efter ceremonien i Reerslev fortsatte deltagerne i en kortege på 20 privatbiler til nedstyrtningsstedet i Tågerup, hvor der ligeledes var kransenedlæggelse ved mindestenen.

Det ser man ikke hver dag på Reerslev kirkegård.
Forsvarsattachéen lægger krans fra den britiske forsvarschef på vegne af Hendes Majestæt væbnede styrker.
Slægtninge samlet ved mindestenen i Tågerup
Der blev lagt kranse fra menighedrådet, den britiske forsvarschef og gæsterne fra Scotland.
Fotos: Viggo K. Pedersen