Med menighedsrådet på udflugt til Roskilde …

Sogneudflugten gik i år til Roskilde domkirke og Vikingeskibsmuseet – en hyggelig og interessant udflugt med introduktion til 1000 års unik kulturhistorie.

Roskilde domkirke er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv som bl.a. omfatter Frihedsgudinden i New York og Taj Mahal templet i Indien. Domkirken og er også gravkirke for ikke mindre end 21 konger og 18 dronninger.

udflugt-2016-1

Den lille gruppe turister fra Reerslev fyldte ikke meget foran den imponerende domkirke.

udflugt-2016-2

Udstyret med hovedtelefoner, kunne alle høre og følge med i guidens fortællinger under rundvisningen i domkirken.

 

udflugt-2016-4

Efter besøget i domkirken fulgte guiden os til Vikingeskibsmuseet, hvor hun fortalte om fundet af de udstillede vikingeskibe og om det enorme arbejde med at bjærge og samle “puslespillet”.

udflugt-2016-3

udflugt-2016-5

Og som noget ikke uvæsentligt, sluttede rundvisningerne med en dejlig frokostbuffet i museets restaurant, inden turen atter gik tilbage mod Reerslev.

Fotos: Viggo K. Pedersen