Ekstra kulør på kyndelmisse-gudstjenesten

 

Kirken havde i anledning af lysmessen fået en farve som mest af alt ledte tanken hen på en grøn alpeost, og indenfor mødte der kirkegængerne en lyssætning som fuldstændig havde forvandlet kirkerummet, så man næsten kunne tro man  var gået forkert.

Det var lysmester Per (sømand) Frederiksen, som  i anledning af lysmessen, havde fået opgaven, at sætte ekstra lys på kirken. Og med lys i røde, grønne og blå nuancer i de forskellige dele af kirkerummet, havde han skabt en fortættet stemning med større nærhed samtidig med, at kirkerummet virkede længere.

Med den spændende lyssætning, var der også lagt op til en anderledes gudstjeneste: Konfirmander læste tekster om lyset, præsten hold en kort prædiken stående i koret og menigheden tændte lys i lysgloben.

Det var en særdeles velbesøgt lysmesse, som også gav trængsel i kirkecaféen, hvor menigheden – helt som traditionen byder – bagefter flokkedes om stabler af nybagte pandekager.

fotos: Viggo K. Pedersen