Gospel i Reerslev

Oh,  Happy  Day

Oh, Happy Day

Gospelkoncerten fik folk fra nær og fjern til at strømmede til Reerslev Kirke tirsdag aften, hvor 15 sangglade damer fra ”Gospel 4 All” sammen med pianist Søren Bebe, gav en svingende og stemningsmættet koncert i kirken.

Aftenen bød både på numre hvor publikum havde svært ved at holde hænder og fødder i ro,  og på stille og stærke sange, der rørte dybt.

Korets dirigent Birgit Holm Petersen, formåede med udstråling, engagement og begejstring, på en gang både at dirigere, synge og spille guitar.

Gospelmusikken er trods genrens ofte voluminøse og følelsesladede særpræg, som ligger umiddelbart langt fra den traditionelle danske salmesang, er med dens swingende sang og musik, glæde og begejstring, efterhånden også blevet populær blandt danskere – gospel gør noget ved en.

For publikum i Reerslev blev det en god oplevelse, og efter en god times underholdning i kirken, sluttede koret med at synge ”May The Lord Bless you” – og  koret høstede velfortjent bifald.

/-vkp

Foto: Viggo K. Pedersen