Film-studiekreds for voksne

Film-studiekreds for voksne
Der findes et hav af gode film, og hvis du også hører til dem, der holder af at se en god film, så er der mulighed for det igen den  2. maj i Reerslev Præstegård.Film – studiekreds

 

21. marts i Reerslev præstegård kl. 19.30

 

Ondskab

 

Ondskab har vundet landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer årlige filmpris, Gabriel-prisen!

Filmen, der er instrueret af Mikael Håfstrøm bygger på Jan Guillous bog af samme navn, som er en selvbiografisk og gribende fortælling om en drengs opdragelse i ondskab, fra faderens mishandlinger til de brutale magtkampe i skolegården.

Erik kommer fra en rig familie, han er dygtig i skolen og god til sport. Men hjemme i familien får han tæv af faderen hver dag. Erik lærer at slås og klare mange tæv, men det giver ham problemer i skolen. Han bliver bortvist og sendt til en kostskole, hvor de ældre elevers systematiske undertrykkelse fører til en endeløs cirkel af provokationer og afstraffelser. Det eneste lyspunkt er vennen Pierre og hævnen, som han får til sidst. Varighed 108 min.

14. april i Buerup kirke kl. 19.00

 

The Passion of The Christ

Langfredag vises Mel Gibsons berørmte film ”The Passion of The Christ”.

Filmen handler om de sidste 12 timer af Jesu liv. Det er en barsk film, som i 2004 trak 100.000 danskere i biografen i løbet af de første 16 dage, mens 40 millioner amerikanere så den i biografen de første tre uger.

Varighed 121 min.

 

2. maj i Reerslev præstegård kl. 19.30

Adams æbler

 

Anders Thomas Jensen har instrueret Adams æbler, som havde premiere i 2005. Filmen handler om Ivan der er en moderne, positivt tænkende  mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis…

Varighed 97 min

 

 

17. maj i Buerup sognehus kl. 19.30

Luther

 

Luther fik premiere i 2004 og fortæller historien om vores protestantiske kirkefader, Martin Luther, der gennem sin kamp med Gud og djævlen udfordrer sin tids politiske og religiøse autoriteter. Luther sætter spørgsmålstegn ved doktrinerne og ved den romersk katolske kirkes handel med afladsbreve. Hans religiøse udgivelser på tysk, i stedet for latin, fører til det endelige brud med Kejser Charles V og Pave Leo X. Da Luther nægter at tage sine ord tilbage, udelukker paven ham fra den katolske kirke som kætter, og han gøres lovløs af kejseren. For at redde Luthers liv bortføres han til et fjernt liggende slot.

Varighed 1 time 59 min