Dorte Thomsen forlader pastoratet



Dorte har meddelt, at hun fra november forlader Reerslev og Buerup pastorat, til fordel for en stilling som sognepræst i Glostrup sogn.


Det er med meget blandede følelser at jeg må meddele, at jeg fra november forlader Reerslev og Buerup pastorat til fordel for en stilling som sognepræst i Glostrup sogn.

Jeg har i min tid i Reerslev og Buerup pastorat haft nogle lærerige år med mange rigtige gode oplevelser, men hvad jeg særligt vil huske tilbage på og savne, er de mange gode mennesker jeg har lært at kende her på egnen. Overalt hvor jeg er kommet, er jeg blevet mødt med åbne arme og budt inden for med et smil.

Også samarbejdet med kirkens personale og menighedsrådene har betydet meget for mig i min tid som præst, som alle tålmodigt har affundet sig med min til tider flyvske natur. Tiden her har været til at forme mig som præst, og jeg glæder mig nu til at prøve kræfter med Glostrup sogn – Danmarks største.

Min mand, Henrik og jeg ser frem til at bo tættere på hans arbejdsplads i Valby, således at vi i højere grad kan deles om arbejdet med at passe vores søn Johan.

Jeg håber meget på at se mange af jer igen, enten i København eller når jeg kommer her på egnen, for jeg får nok lidt svært ved helt at holde mig væk!

På glædeligt gensyn

Dorte