Babysalmesang starter 26. august


Et tilbud til forældre og bedsteforældre til børn mellem 3 og 9 måneder.

Babysalmesang giver så tidligt som muligt børn chancen for at stifte bekendtskab med nogle af vores allersmukkeste salmer. Det børn hører i de allerførste måneder af deres liv, glemmer de aldrig og salmerne vil ligge gemt i deres erindring resten af deres liv og dukke frem, når de hører de salmer der blev sunget for dem, da de var helt små. Igennem babysalmesangen er der mulighed for at kommunikere med sit barn på en anden måde og dermed skabe et rum for nærvær og fortrolighed barn og forældre imellem. Ikke mindst fordi man ved at synge for sit barn kan udtrykke flere følelsesmæssige nuancer og skabe flere billeder end når man taler.
Udover sangen vil babyerne også opleve bevægelser og rytme, hvilket er stimulerende for barnets sanser og motoriske udvikling. Kombinationen af sang og bevægelse har næsten en magisk kraft, hvilket vi bl.a. kender fra det at vugge sit barn. Når det vugges falder barnet til ro og synges der samtidig forstærkes denne effekt.
Babysalmesang er for alle og det er ikke en forudsætning at man kan synge eller at man kender de danske salmer.
Det foregår hver tirsdag i kirkecafen i Reerslev kirke fra kl. 10.00
Første gang er den 26. august 2008
Hver gang afsluttes med en kop kaffe
/dt