Alterbrødskonkurrence

Den spændende konkurrence om at bage nyt alterbrød til brug ved nadveren i Reerslev Kirke, blev afgjort af menigheden efter søndagsgudstjenesten.

Der var indleveret i alt 6 forskellige brød til konkurrencen. Ved samme lejlighed blev prøvesmagt 4 forskellige vine.
Det blev en lille rund kage med marcipansmag, indleveret af murermester Jens Christian Hansen, der vandt med 6 ud af 20 stemmer,og Jens Christian fik overrakt præmien af præsten.
Jens Christian afleverer herefter opskriften på brødet til menighedsrådet, som nu kan gå igang med at arrangere store-bagedag.
Der var 2 brød som begge fik 4 stemmer, og præsten bad også om opskrifterne på disse brød.
Afstemningen om valg af ny altervin, pegede på sherryen som den foretrukne, i konkurrence med en portvin, den nuværende Kirkevin og en muscatel.


FOTO © www.fotodigital.dk